Danskere i hele verden får ny boghandel
Dato: 10. februar 2011

Gyldendal udgiver i dag applikationen "Bøger” til iPad, iPhone og iPod Touch. "Bøger" er iBooks på dansk. En digital butik med mere end 1.000 e- og lydbøger på den ene side, en lydbogsafspiller og e-bogslæser på den anden side.

”De omkring 400.000 danskere, der ejer en iPhone, iPod Touch eller iPad, har manglet en butik, hvor de nemt kan finde og købe danske lydbøger og nu også e-bøger. De nationale produkter drukner alt for nemt i den internationale App Store eller iTunes Store. At købe og læse eller lytte til Gyldendals digitale bøger skal være mindst lige så nemt som at finde og læse papirbogen. Og helst nemmere. Det er nu, at e-bogsfesten starter, og ingenting vil være det samme om blot nogle få år fra i dag i den danske bogverden,” siger Lasse Horne, redaktør fra Gyldendal Digital.

Det danske udviklingshus Shape ApS har stået for udviklingen af applikationen ud fra ønsket om en optimal brugeroplevelse. "At lave denne applikation med Gyldendal var lidt af en drømmeopgave for os. Resultatet er blevet en af de mest ambitiøse applikationer på danske hænder - en fantastisk mobil butiksoplevelse og samtidig den bedst mulige læse- og lytteoplevelse," udtaler Ole Gammelgaard Poulsen fra Shape ApS.

"Selvom indholdet er dansk, er Bøger-applikationen internationalt tænkt og udbydes derfor i den globale App Store. Der sidder danskere i hele verden, som nu kan købe danske bøger med et enkelt klik og begynde at lytte eller læse med det samme," siger Gertrud Smith, redaktionschef i Gyldendal Digital.

Sådan gør du

Download ”Bøger” applikationen gratis til din iPhone, iPod Touch eller iPad fra http://itunes.apple.com/dk/app/id402438642?mt=8 eller http://itunes.com/apps/gyldendal.

På din personlige boghylde ligger en lille start-guide præinstalleret.

Du kan i butikken se alle bøger og lydbøger og downloade dem direkte til din enhed med det samme.

Betaling foregår via din iTunes-konto. Du vil derfor blive bedt om at skrive dit iTunes kodeord, når du køber nye bøger - ligesom i App Store. Bemærk at lydbøger fylder meget og kun kan downloades over WIFI.

For yderligere information eller for en demonstration af applikationen, kontakt redaktionschef Gertrud Smith på 3375 5974 begin_of_the_skype_highlighting              3375 5974      end_of_the_skype_highlighting / gertrud_smith@gyldendal.dk eller redaktør Lasse Horne på 3375 5780 begin_of_the_skype_highlighting              3375 5780      end_of_the_skype_highlighting / lasse_horne@gyldendal.dk

Med venlig hilsen

GYLDENDAL

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail